Skip to navigation

Skip to content

  • US
  • Finland
  • Australia
  • Slovak
  • Czech
  • Polish
  • Turkish
  • Norway
  • Denmark
  • Sweden
  • Greek
  • Français
  • Italiano
  • Espanol
  • Deutsch
  • English

Castrol Moto

FORKLARING AF TRIZONE

Trizone Technology

BESKYTTELSE AF DE 3 KRITISKE ZONER I DIN MOTOR

Adobe Flash Player - new window

Castrol Trizone teknologi er det 21. århundredes løsning for 4-takts motorcykelolier. Castrol 4T-olier er udviklet med Trizone teknologi, som giver den nødvendige beskyttelse, så din motorcykel kan præstere det optimale.

En firetaktsmotor til motorcykler har i modsætning til bilmotorer et meget kompakt oliesystem, hvor zonerne for motor, kobling og gear forbindes, og der anvendes den samme olie. I en bilmotor er de tre zoner adskilte, og der bruges forskellige olietyper til motor og gearkasse. Den ideelle 4T-motorcykelolie skal leve op til de meget forskellige krav i alle motorcyklens tre zoner: motor, kobling og gear.

Et omskifteligt miljø

Europa er et af verdens mest krævende motorcykelmarkeder: Europæiske kørere kræver ydelse, kvalitet og alsidighed af deres maskiner. Driftsbetingelserne varierer fra næsten ørkenagtig hede i det sydlige Europa til subarktisk kulde nordpå, fra flade kystegne til højtliggende bjergpas, fra stop-start bytrafik til vidt åbne motorvejsstrækninger. Støj, gasudslip, forbrugerkrav og sikkerhed er blot nogle af de forhold, som har betydning for design af motorcykler. I stigende grad er det 4-takts motorer, der driver de store motorcykler, hvorimod 2-takterne begrænser sig til brug i små scootere, offroad- og racingmotorcykler. De nuværende, højtydende 4-takts motorcykelmotorer stiller mange krav og udfordringer til motorolien.

Motorcykelmotorer udvikler stor kraft i forhold til deres vægt. En del af forklaringen er de høje motorhastigheder: En lastbilmotor udvikler topkraft ved ca. 2500 o/min, og en bilmotor ved ca. 6000 o/min. Moderne 4-takts motorcykelmotorer kan tvinges op på 15000 o/min eller mere.

Den cirkulerende olie kommer under voldsomt termisk pres, når den leder varme væk fra komponenter, som med en lav massefylde skal præstere store ydelser. Høje stempelhastigheder og et stort kraft-output skaber meget høje temperaturer – og denne varme kan ikke føres nogen steder hen. Olien spiller en vigtig roller som afkøler – og det kræver olier med overordentlig høj termisk stabilitet. Men et smøremiddel stilles over for mange andre udfordringer:

  • Olie af ringe kvalitet kan fordampe, og det fører til et hurtigt stigende olieforbrug – og dermed ringere beskyttelse.
  • Kompakte flercylinder-flerventil-motorer benytter komplekse oliekredsløb med snævre oliekanaler – olien skal være flydende nok til at blive ved med at flyde under alle forhold.
  • Ved stempler og ringe kan der dannes belægninger – olien skal holde disse områder rene. Og samtidig skal olien transportere biprodukter fra forbrændingen og slidte metaldele til bundkarret og filteret.

I sammenligning med lastbil- eller bilmotorer er motorcykelmotorer meget mindre og lettere. De fleste 4-takts motorer og deres smøresystemer er sådan forbundet, at alle tre zoner benytter den samme olie: én olie skal udføre tre forskellige men lige vigtige opgaver – at beskytte motoren, gearkassen og koblingen.